Første gang til løb...

Den 20. august 2022 skulle Maja (min datter) og jeg til løb i det midtjyske, nærmere bestemt Søhøjlandet Classic. 

Jeg havde længe tænkt over om det måske var noget for Maja at prøve det som jeg selv syntes er en helt vidunderlig sport, nemlig pålidelighedsløb, eller det Englænderne med to flotte ord kalder Regularity Rally. 

Maja svarrede til min store overraskelse og glæde at ”det vil jeg da gerne prøve”, så stor var min glæde da far og datter om morgenen drog afsted i den uprøvede Austin. 

Lidt forberedelse af den gamle bil skulle der ekstra tjek én gang til bare lige for at være sikker. Det skulle jo nødig hedde sig at fars fantastiske gamle bil ikke kunne klare hele vejen til mål. Så var det bare at krydse fingre for det gamle køretøj.  Forberedelse af både Maja og jeg skulle der også til, da jeg normalt navigerer for Luffe i Kadetten, men nu skulle jeg sidde ved roret og Maja skulle navigere mig rundt i det smukke Søhøjland. 

Jeg fortalte hvordan jeg plejer at gøre det når Luffe og jeg kører, tegne ruter ind og regne starttider ud, og ”nu er vi ude af prøven og skal huske at kigge efter bogstaver og notere dem på den grønne slip”. 

Mange informationer på én gang, syntes jeg, men Maja tog det meget roligt, ”det skal nok gå, far” sagde hun blot, hvilket Silkeborgs Borgmester også sagde til Maja mens hun sendte os afsted på første etape. 

Første etape startede for vores vedkommende klokken 10:05, som start nr. 5, lige efter Brix og Jens i den grønne MG, og vi fandt også frem til den første sekundetape i tide. Starten gik 10:09 og turen gik fint og planmæssigt. Vi kørte den rigtige vej, - uden at køre forkert. Flot klaret Maja 😉

De næste sekundetaper gik vist også efter planen/ruten, vi mødte ihvertlfald de samme biler til næste sekundetapes start og vi var fulde af fortrøstning og syntes det gik hel godt. Stor var min glæde og stolthed i hvert fald over Maja, at hun sådan kan finde rundt i kort, tider og bogstaver, det er jo ikke liiiige det de lærer i 3G!

På et tidspunkt, jeg husker ikke lige hvilken etape, mødte vi en deltager der kom kørende i modsat retning og så begyndte spørgsmålene at indfinde sig og spørgsmålene blev til forvirring og forvirringen ledte til en vognvending som blev til endnu en vognvending og nu kom der pres på både far og datter og vi kom til at overhale den samme fine Golf 1, mere end én gang. (Undskyld til jer i Golfen). 

Nu måtte vi bare fortsætte til den næste sekundetape så vi kunne starte rettidigt på den. Efter middagspausen gik det også nogenlunde til at begynde med, men i én eller anden by kunne vi ikke rigtigt finde ud af det og blev ved med at ville til venstre, hvor vi i virkeligheden skulle have været til højre! 

De byer der…det er altid mere forvirrende inde i de gamle byer med kringlede veje. I mål var vores begejstringen trods alt stor over vi var kommet hele vejen rundt og havde fundet målet. Nu gik køreturen mod Esbjerg igen, men de klares jo med en kedelig elektronisk vejviser. Der blev dog tid til et stop ved Give for at plukke en buket blomster, den holdt en hel uge og det gjorde vores indtryk af  turen også, gode indtryk vel at mærke. 

Tusind tak til hele holdet bag arrangementet i Søhøjlandet. Det blev en uforglemmelig oplevelse for Maja og hendes far. 

Nu vil Maja have kørekort ”så kører jeg næste gang, far”. Så faderen er tilbage i navigatør-sædet, ligesom i Kadetten hos Luffe, så er alt ved det gamle - some guys have all the luck 😊

Peter Jacobi og datter Maja